Det kommunale Handicapråd har tildelt Jytte Fruerlund årets “Handicapprisen 2017”.

GGIF Gymnastik indstillede Jytte Fruerlund med QUAN Team til Billund kommunes Handicappris, da det samtidig passer perfekt til GGIF Gymnastiks værdigrundlag.

 

Et af de vigtigste forudsætninger for at de handicappede borgere med f.eks. funktionsnedsættelse kan blive integreret i vores samfund er bl.a. at vi har ildsjæle ude i vores foreninger, som forstår og fortolker de handicappedes situationer.

 

Disse frivillige ildsjæle, som f.eks. instruktør Jytte Fruelund, gør en stor forskel med deres blik for kreativitet, motivation og individuelle metoder. Denne rummelighed, indsigt og respekt for de enkelte borgeres muligheder for medinddragelse og udvikling igennem aktiviteter og socialt samvær – giver foreningens værdigrundlag mening.