Grand Prix Mini

8-10 år

OBS!!! Husk at oprette med dit barns navn og cpr..

Team Rubina

Team Rubina er et af Grindsteds mange grand prix hold. Holdet er i denne sæson for pigerne i alderen 8-10 år.

Grand prix gymnastik er en smule mere krævende end normal foreningsgymnastik, da der i løbet af året vil være i alt tre konkurrencer, samt en del ekstra træninger. I løbet af året skal vi til DM 1. og 2. runde og JM. Derfor kræver det lidt ekstra tid og energi, hvis man ønsker at starte til Grand Prix gymnastik. Men samtidig giver turene og konkurrencerne en masse gode oplevelser. Dette er altså en vigtig faktor at tage højde for, hvis man ønsker, at starte til grand prix gymnastik.

Det er det første år, hvor holdet skal prøve kræfter med en redskabsserie. I denne sæson er det sjippetov. I mini 8-10 rækken skal vi lave to serier, som vi skal stille op med til konkurrencerne. Men derudover laver vi også en ekstra serie eller to, som vi skal bruge til forårets opvisninger.
Vi træner 2 gange om ugen. Vi træner mandag og torsdag i arenaen i Magion. Begge dage 15.30-17.30. Om mandagen i hal 2 (halvdelen længst fra døren). Om Torsdagen i hal 1 (halvdelen tættest på døren). Der vil være mødepligt til alle træninger og ekstratræninger, samt konkurrencer og opvisninger.

Træningerne byder både på general grundgymnastik med bl.a. smidighed og styrketræning, men vi vil også prøve nye ting af og udfordre pigerne med bl.a. balancer, spring over gulv, hop- og trin-sekvenser. Vi lægger stor vægt på at forbedre pigernes niveau og gøre dem bedre og bedre.

Udover selve gymnastikken lægges der også stor vægt på det sociale på holdet, da vi altid vil gå fra træning med et smil på læben. Det er vigtigt for os, at pigerne trives med gymnastikken, men især også med hinanden.

Når man tilmelder sig holdet, skal vi lige gøre opmærksomme på, at der i løbet af året vil være nogle ekstra udgifter til bl.a. dragter, hårpynt evt. transport til konkurrencer eller andre ture.

Instruktører:
Katja Burgdorff Christiansen Wind
Laura Ellegaard Christenen

Hjælpetrænere:
Naya Iza Christensen
Elisabeth Shwe Tin Pau

KLIK HER FOR TILMELDING