VEDTÆGTER FOR
GRINDSTED GYMNASTIK- OG IDRÆTSFORENING |
|
Navn, hjemsted og formål: | |
§ 1 | |
Stk.1: |
Foreningens navn er Grindsted Gymnastik- og Idrætsforening, forkortet GGIF, og dens hjemsted er Billund Kommune. |
Stk.2: | Foreningens adresse er hovedbestyrelsesformandens. |
§ 2 | |
Stk.1: | Foreningens formål er at virke for idrættens fremme. |
§ 3 | |
Stk.1: |
Foreningens afdelinger er gennem specialforbundene tilsluttet DIF og DGI samt BKI, (Billund Kommunes Idrætsråd). |
Medlemskab | |
§ 4 |
Stk.1: |
Foreningens optager såvel aktive som passive medlemmer. |
Stk.2: |
Både aktive og passive medlemmers indmeldelse skal ske til de respektive afdelinger, og er gældende for én sæson. |
Stk. 3: |
Personer, der tidligere har været medlem af en anden idrætsforening, kan først optages, når de er kontingentfri i denne forening. |
§ 5 | |
Stk.1: |
Hvis et medlem overtræder foreningens love, eller hvis dets opførsel eller handlinger er til skade for foreningens omdømme, kan det af den respektive afdeling idømmes karantæne, og evt. af hovedbestyrelsen ekskluderes af foreningen, dog først efter, at den pågældende har haft lejlighed til at redegøre for de påtalte forhold. |
Stk.2: |
Kontingentrestancer udover 3 måneder kan medføre inappellabel eksklusion af foreningen. Fornyet medlemskab kan ikke opnås, før skyldig kontingent er afviklet |
Stk.3: |
Ved eventuel eksklusion på grund af kontingentrestance indberettes vedkommende til det respektive forbund. |
§ 6 |
|
Stk.1: |
Hovedbestyrelsen kan udnævne æresmedlemmer, der er kontingentfri og tillige har adgang til alle foreningens sportsarrangementer. |
Stk.2: |
Hovedbestyrelsens medlemmer er kontingentfri. |
Hovedgeneralforsamlingen | |
§ 7 | |
Stk 1: |
Hovedgeneralforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Den ordinære hovedgeneralforsamling afholdes hvert år i Grindsted by inden udgangen af februar måned. Hovedgeneralforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel ved bekendtgørelse i et eller flere lokale dag- eller ugeblade med angivelse af dagsorden.
Hovedgeneralforsamlingen kan også indkaldes ved brev til det enkelte medlem med mindst 14 dages varsel. |
Stk.2: |
Forslag, der ønskes behandlet, skal være hovedbestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes. |
Stk.3: |
Hovedgeneralforsamlingen er beslutningsdygtig, uanset hvor mange medlemmer der er mødt. |
Stk.4: |
Alle medlemmer over 15 år er stemmeberettiget og valgbare. Forældre til medlemmer under 15 år kan repræsentere deres børn på hovedgeneralforsamlingen. Ved valg til forretningsbestyrelsen skal man dog være fyldt 18 år. |
Stk.5: |
Kun medlemmer, der er fremmødt, eller som har givet skriftligt tilsagn, kan vælges. |
Stk.6: |
Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde. |
Stk.7: |
Dagsorden:
1. Valg af dirigent. 2. Hovedbestyrelsens beretning. 3. Aflæggelse af regnskab. 4. Indkomne forslag. 5. Eventuelt. |
Ekstraordinær hovedgeneralforsamling | |
§ 8 |
Stk.1: |
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når hovedbestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindste 5 % af foreningens medlemmer stiller skriftligt krav herom til hovedbestyrelsen med motiveret forslag til dagsorden. |
Stk.2: |
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter at kravet herom er modtaget, og den skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling. |
Afstemninger | |
§ 9 | |
Stk.1: |
Afstemninger sker ved håndsoprækning, med mindre der kræves skriftlig afstemning. |
Stk.2: |
Simpel stemmeflertal er afgørende og ved stemmelighed bortfalder forslaget. |
Stk.3: | Afstemning om lovændring – se § 12. |
Hovedbestyrelsen | |
§ 10 | |
Stk.1: |
Foreningen ledes af en hovedbestyrelse, der er sammensat af èn repræsentant fra hver afdelingsbestyrelse, normalt afdelingens formand. |
Stk.2: |
Generalforsamlingen kan vælge en formand, som ikke er medlem af afdelingernes bestyrelse. I så fald består hovedbestyrelsen af et ekstra medlem. |
Stk.3: |
Hovedbestyrelsen koordinerer arbejdet i foreningen, således at samarbejdet mellem og i afdelingerne fører til den bedst mulige opfyldelse af foreningen formål. |
§ 11 | |
Stk.1: |
Hovedbestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden. |
Stk.2: | Hovedbestyrelsen konstituerer sig selv. |
Lovændringer | |
§ 12 | |
Stk.1: |
Ændringer af lovene kan kun ske, når de vedtages af 3/4 af de fremmødte medlemmer. |
Stk.2: |
Er dette ikke tilfældet, men er der simpelt flertal for lovændringen, sammenkaldes til en ny hovedgeneralforsamling inden 30 dage, på hvilken vedtagelse kan ske ved simpelt stemmeflertal. |
Foreningens opløsning | |
§ 13 | |
Stk.1: |
Foreningen kan kun opløses efter vedtagelse på 2 ekstraordinære generalforsamlinger med mindst 4 og højes 8 ugers mellemrum, når 3/4 af de fremmødte medlemmer stemmer herfor. |
Stk.2: |
Foreningens ejendele overgår til Billund Kommune til opbevaring, indtil en forening med lignende form oprettes i Grindsted by. |
Afdelingens budget og regnskab | |
§ 14 | |
Stk.1: |
Afdelingerne fastsætter selv regnskabsåret i forhold til afdelingens sæson. Afdelingerne udarbejder de respektive afdelingers regnskab, status og budget for det kommende år og fremlægger dette på afdelingens generalforsamling. |
§ 15 | |
Stk.1: |
Afdelingsregnskabet revideres af 2 på generalforsamlingen valgte revisorer. |
Afdelingens generalforsamling | |
§ 16 | |
Stk.1: |
Generalforsamlingen er afdelingens øverste myndighed. Afdelingernes ordinære generalforsamling afholdes hvert år senest 2 mdr. efter regnskabsårets afslutning. |
Stk.2: |
Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel ved bekendtgørelse i et eller flere lokale dag- eller ugeblade med angivelse af dagsorden.
Generalforsamlingen kan også indkaldes ved brev til det enkelte medlem med mindst 14 dages varsel. |
Stk.3: |
Forslag, der ønskes behandlet, skal være afdelingsbestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes. |
Stk.4: |
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, uanset hvor mange medlemmer, der er mødt. |
Stk.5: |
Alle medlemmer over 15 år er stemmeberettiget og valgbare. Forældre til medlemmer under 15 år kan repræsentere deres børn på generalforsamlingen. Ved valg til afdelingsbestyrelsen skal formanden og kassereren være fyldt 18 år. |
Stk.6: |
Kun medlemmer, der er fremmødt, eller som har givet skriftligt tilsagn, kan vælges. |
Stk.7: |
Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde – se dog § 16, stk. 5. |
Stk.8: |
Dagsorden:
1. Valg af dirigent. 2. Afdelingens beretning. 3. Regnskab og budget. 4. Indkomne forslag. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og valg af suppleanter. 6. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. 7. Eventuelt. |
Stk.9: |
Afdelingens bestyrelsesmedlemmer vælges for en toårig periode. |
Stk.10: |
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når afdelingsbestyrelserne finder det nødvendigt, eller når mindst 5 % af |
afdelingens medlemmer stiller skriftligt forslag herom til afdelingsbestyrelsen med motiveret forslag til dagsorden. | |
Stk.11: |
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter at krav herom er modtaget, og den skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling. |
Stk.12: |
Afstemning sker ved håndsoprækning, med mindre der kræves skriftlig afstemning. |
Stk.13: |
Simpelt stemmeflertal er afgørende og ved stemmelighed bortfalder forslaget. |
Afdelingsbestyrelsen | |
§ 17 | |
Stk. 1: |
Hver afdeling ledes af en bestyrelse på mindst 3 medlemmer. |
Stk. 2: |
Afdelingerne skal føre en fortegnelse over afdelingens medlemmer. |
Stk. 3: |
Afdelingerne skal føre en fortegnelse over afdelingens rekvisitter og inventar. |
Tegning og hæftelse | |
§ 18 | |
Stk. 1: |
Afdelingerne tegnes af de respektive afdelingsformænd. |
Stk. 2: |
Ved gældsstiftelse, køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, foretaget af den enkelte afdelingsbestyrelse, tegnes afdelingen af denne. |
Stk. 3: |
Kun afdelingsformanden og
afdelingskassereren kan disponere over de på afdelingens konti indestående beløb. |
Stk. 4: |
Afdelingens medlemmer og
bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de af afdelingen indgåede forpligtelser, for hvilken alene afdelingen hæfter med dens formue. |
Stk. 5: |
Afdelingens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse overfor afdelingen udover kontingentforpligtelsen. |
Afdelingens medlemmer har ikke krav på nogen del af afdelingens formue eller udbytte af nogen art. | |
Vedtaget den 23. februar 2009 på hovedgeneralforsamlingen. |