Juletræsfest i Magion

Lørdag den 2. december havde GGIF Gymnastik inviteret til juletræsfest i Magion, ca. 200 børn og voksne deltog. 

Det store juletræ var sat op i hal 3, og børnene havde selv julepynt med til træet.

Der blev hygget med gløgg, æbleskiver, saft, kaffe og kage, og bagefter var det tid til at danse om juletræet.

Johan Andersen fra Filskov spillede op til dans hvor også Julemanden deltog. Efter der var danset om det store juletræ fik alle børn udleveret slikposer.

Der var også et amerikansk lotteri, hvor gevinsterne var sponsoreret af byens butikker og virksomheder.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle vore sponsorer.

Klik over i vores galleri, og se stemningsbilleder fra dagen: https://ggif-gymnastik.dk/galleri/juletraesfest-2023/