Skip to main content

Tumlingerne – Hold 2, mor/far/barn hold (2-3 år) 2025-2026

Vil du gerne give dit barn mulighed for at udvikle sig motorisk? Og gøre dem klar til at komme på de næste gymnastikhold, hvor de skal være uden forældre? Så er det her tumlingeholdet for dig!

Vi starter altid med den samme goddagssang. Derefter er der et par lege, fx faldskærm, sociale lege, lege med rekvisitter som fx ærteposer, balloner, lagener mm., sanglege og fantasilege, og her er der god mulighed for kvalitetstid sammen. Bagefter skal vi på redskabsbanen, hvor der er mulighed for at børnene kan løbe mere selvstændigt rundt til instruktører og hjælpeinstruktører. Her kan de udforske deres motoriske kunnen og blive godt klædt på til at fortsætte på de næste årganges gymnastikhold. Der vil være mere variation i lege, redskabsbane og opgaver på banen på dette hold sammenlignet med Tumlinge 1-2 år. Til sidst har instruktøren en kuffert med en aktivitet til børnene, som de laver sammen, mens de voksne hjælper med at rydde redskabsbanen op. Så samtidig med at Tumlingeholdet skal give jer kvalitetstid og nærvær, så øver vi også at børnene skal være mere selvstændige og turde være lidt ”alene” – men I står selvfølgelig klar lige i nærheden, hvis behovet opstår. 

Hvis dit barn er 2 år, så kan du selv bestemme hvilket hold, der passer bedst for dem at gå på.

Praktisk:

– Som forælder deltager du aktivt i træningen, er til stede med dit barn i legene og hjælper dem efter behov. – Husk gerne en drikkedunk og evt. snacks til efter træningen
– Der bliver oprettet en facebookgruppe, hvor al praktisk info fra os, vil blive delt med jer
– Vi ønsker ikke afbud fra jer, for vi laver gymnastik med dem der kommer
– Ældre søskende må ikke være en del af aktiviteterne
– Kun én forælder pr. barn til træningen, da vi er lidt begrænsede af pladsen
– Alle hjælper til på holdet, fx med at finde redskaber eller rekvisitter frem eller rydde op
– Vi holder ferie i skolernes ferier
– Der er juleafslutning den sidste gang inden juleferien
– Vi skal lave en fælles opvisning med de andre tumlingehold til lokalopvisningen i Grindsted – og vi vil prøve at holde temaet simpelt

Instruktører

  • Christina Osmundsen
    (22 94 17 68)

  • Emma Meldgård     

  • Githa Sørensen

  • Line Plagborg Junker

Praktisk info

  • Sted: Drenge- og pigesalen Magion

  • Tid: Tirsdag 17:10 – 17:55

  • Start: Uge 36

  • Pris: 700 kr.


Billeder fra tidligere hold