Ved årets Sports og Kulturgalla 2022 i Billund Kommune, modtog John Storgård Pedersen prisen for Årets leder/træner.

Vores netop afgåede næstformand, John Storgård Pedersen, modtog ved gårdsdagens Sports og Kulturgalla i Billund Kommune en velfortjent pris.

Vi er stolte og taknemmelige for at have en mand som John i GGIF Gymnastik forening, og kan kun nikke genkendende til følgende fra Sport og Kulturgalla 2022;

I hele 10 år har John Storgaard Pedersen siddet som en stærk drivkraft i bestyrelsen for GGIF Gymnastik. Her har han arbejdet målrettet og engageret for foreningsarbejdet. John bidrager ikke bare til bestyrelsesarbejdet. Han har også været en stor fortaler for og tovholder på tilblivelsen af det nye motorik- og kampsportscenter.
Her har John ad flere omgange undervejs udarbejdet, gennemtænkt og nytænkt tilblivelsen af det nye center. Et center, som nu er en del af MAGION til stor glæde for både byens nuværende og kommende gymnaster og kampsportsudøvere. På grund af John og hans store dedikation til projektet, har det nu været muligt at fejre første spadestik, som symbol på, at projektet nu er igangsat.”

John er et kæmpe aktiv for GGIF Gymnastik, og om nogen fortjener han prisen.

Endnu engang kæmpe stort tillykke til dig, John.

Foto venligst lånt af Rene Lind Gammelmark, Netavisen