I dag blev projekt “Genstart gymnastikken i Billund Kommune” skudt i gang. Et samarbejde mellem alle gymnastikforeninger og skoler i kommunen, støttet af Billund Kommune, PE Redskaber og DGI Sydvest.
Også frivillige fra vores afdeling her i GGIF Gymnastik var repræsenteret.
I dag startede vi i MAGION Grindsted med at have besøg af 3-6 kl. fra Privatskolen, og sluttede af med 6.a og 6.b fra Vestre Skole.
Alle børnene var bare mega seje og havde en masse god energi med hjemmefra
På onsdag og torsdag er det 4-6 kl. fra Vestre Skole og 3-6 kl. fra Søndre Skole.
Projektet skal give børnene en fornemmelse for hvor sjovt det er at gå til gymnastik, og forhåbentligt give dem mod på at prøve lidt mere af det.