Elisabeth Eskildsen, Krudttøndernes “mor”, takkede af efter 20 år på posten
Rikke Kirkegaard holdte en afskedstale for Elisabeth, som vil blive savnet af både foreningen og ikke mindst alle “hendes børn og voksne” på Krudttønde holdene.
Vores Formand, Rikke Kirkegaard holdte en rørende tale for Elisabeth.
Kære Elisabeth
Mange af vore gymnaster, har startet deres gymnastikkarriere hos dig. De er kommet på dine Krudttønde hold, allerede fra de har været mellem 1 og 3 år gamle. Du har igennem mange år haft virkelig mange børn og forældre igennem dine kyndige hænder, på dine 2 ugentlige hold.
Du har formået at motivere og instruere en kæmpe flok børn og forældre, og dine mange hjælpetrænere.
Du gør en kæmpe forskel for rigtig mange gymnaster, og det skal du have en KÆMPE tak for.
Krudttønde holdene er dine “hjertebørn” kan man vidst godt sige. Du lever og ånder for dine hold, og man mærker tydeligt du er stolt over alle “dine børn”.
Udover dine Krudttønde hold, så har vi også nydt godt af de mange gange, hvor du har stået for at afholde “Halløj i hallen”. Det har virkelig været en stor succes, og med besøg af rigtig mange børn og deres forældre. Her har du åbnet op, og budt velkommen til børn, som måske ikke allerede var en del af vores forening. Men alle blev budt velkommen. Og de som måske ikke allerede var en del af foreningen, kunne vi forhåbentligt byde velkommen i foreningen senere.
I gymnastikforeningen er vi dig evig taknemmelig for, at du år efter år, følger børnene, og viser dem vejen ind i gymnastikkens verden.
Og her ville jeg så gerne have sagt, at vi glæder os til det fortsatte samarbejde, men du har taget en beslutning om at stoppe.
Det er vi kede af at høre, og det er dine “Krudttønde børn” også.
Men vi respekterer selvfølgelig din beslutning, og takker dig for de mange år og din store indsats, og håber på et gensyn på et tidspunkt.
Tusind tak for dine 20 år i foreningen Elisabeth