Søndag d. 27/3 går det løs i MAGION – det er endelig tid til opvisninger igen.
Rundt omkring i haller og gymnastiksale, bliver der i øjeblikket trænet på spring, serier, rytmisk gymnastik osv. til den store Lokalopvisning d. 27/3
Det har været et par stille år på grund af Corona pandemien, men endelig må vi få lov til at vise det vi elsker – nemlig gymnastik – til familien, vennerne, naboerne og alle dem der har lyst til at se vores fantastiske gymnaster på gulvet.
Programmet er klar, og vi håber også I er klar på en god dag sammen med os.
Billetter kan købes ved indgangen kontant eller MobilePay
Priser;
Børn 3 – 12 år: 30 kr.
Voksne: 60 kr.
Vi glæder os til at se jer til en fantastisk dag med masser af dygtige gymnaster