Sæt X i kalenderen d. 17/6
Den 17/6 – 2022 har du mulighed for at deltage i et fantastisk arrangement, som GGIF Gymnastik har lavet samarbejde med Hotel Hedemarken og WineN’Fun.
Den 17/6 – 2022 har du mulighed for at deltage i et fantastisk arrangement, som GGIF Gymnastik har lavet samarbejde med Hotel Hedemarken og WineN’Fun.
Ved mandagens generalforsamling, d. 2/5 2022 var vores nu tidligere næstformand John Storgård Pedersen på valg, efter eget ønske, efter 10 år på posten.
Sanne Hede Jensen stillede op til posten, og blev enstemmigt valgt.
Sanne Hede Jensen er tilflytter til byen, og vil gerne bidrage med frivilligt arbejde. Hun har tidligere været formand for Daugaard Gymnastikforening, hvor hun hvor hun også har været instruktør i 8 år.
Sanne overtager posten som næstformand i GGIF Gymnastik, og hun bliver ligeledes ny instruktør for vores “Q for kvinder” hold.
Vi byder Sanne stort velkommen til GGIF Gymnastik. Vi ser frem til at arbejde sammen med dig.
Ved årets Sports og Kulturgalla 2022 i Billund Kommune, modtog John Storgård Pedersen prisen for Årets leder/træner.
Vores netop afgåede næstformand, John Storgård Pedersen, modtog ved gårdsdagens Sports og Kulturgalla i Billund Kommune en velfortjent pris.
Vi er stolte og taknemmelige for at have en mand som John i GGIF Gymnastik forening, og kan kun nikke genkendende til følgende fra Sport og Kulturgalla 2022;
“I hele 10 år har John Storgaard Pedersen siddet som en stærk drivkraft i bestyrelsen for GGIF Gymnastik. Her har han arbejdet målrettet og engageret for foreningsarbejdet. John bidrager ikke bare til bestyrelsesarbejdet. Han har også været en stor fortaler for og tovholder på tilblivelsen af det nye motorik- og kampsportscenter.
Her har John ad flere omgange undervejs udarbejdet, gennemtænkt og nytænkt tilblivelsen af det nye center. Et center, som nu er en del af MAGION til stor glæde for både byens nuværende og kommende gymnaster og kampsportsudøvere. På grund af John og hans store dedikation til projektet, har det nu været muligt at fejre første spadestik, som symbol på, at projektet nu er igangsat.”
John er et kæmpe aktiv for GGIF Gymnastik, og om nogen fortjener han prisen.
Endnu engang kæmpe stort tillykke til dig, John.
Foto venligst lånt af Rene Lind Gammelmark, Netavisen
GGIF Gymnastik afholdte i aftes, d. 2/5 – 2022, årets Generalforsamling.
Årsberetning samt præsentation til årsberetningen er offentliggjort, og kan læses vedhæftet her.
I bestyrelsen havde vi næstformand John Storgård på valg, og Sanne Hede Jensen blev i stedet blev valgt ind i bestyrelsen på næstformandsposten. Sanne Hede Jensen har en baggrund i gymnastik fra bl.a. Daugård Gymnastikforening. Vi byder velkommen til Sanne.
På bestyrelsens øvrige to poster er henholdsvis kasserer Petra Hansen og formand Rikke Kirkegaard.
Årsberetning 2021/2022:
Generalforsamling 2021/2022:
Planlægningen af den nye sæson 2022/2023 i GGIF Gymnastik er i fuld gang, og vi søger lige nu en frivillig M/K der kunne tænke sig at blive instruktør for 7. – 9. klasses rytmepiger.
Er det dig eller en du kender der kunne tænke sig at blive instruktør for vores rytmepiger 7. – 9. klasse? Det kan også være I er et par stykker der måske sammen har lyst til at varetage denne opgave – mulighederne er mange. Du/I vil stå for træningen af pigerne, så basic kendskab til rytmegymnastik er et plus.
Som frivillig i GGIF Gymnastik vil der altid være andre frivillige at sparre med, og du/I vil få al den hjælp du/I har brug for. Er der relevante kurser, er det også noget du vil komme på.
Er du eller kender du den rette kandidat, så send gerne en mail hurtigst muligt til Anette på; Lorentzen1979@gmail.com
Anette kan også hjælpe med eventuelle spørgsmål du/I måtte have.
Vi ser frem til at høre fra jer
GGIF Gymnastik
Mandag d. 2/5 2022 kl. 19.30 afholdes der generalforsamling i GGIF Gymnastik.
Generalforsamling afholdes i Café Mødelokalet i MAGION.
Dagsorden iflg. vedtægterne.
Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før.
Ved søndagens lokalopvisning i GGIF Gymnastik, kom Dorthe Brinkmann, filialdirektør i Vestjysk Bank i Grindsted, forbi med en særdeles flot donation til redskaber til det nye Motorik- og Kampsportscenter.
Søndag d. 27/3 – 2022 blev der i MAGION i Grindsted afholdt den længe ventede Lokalopvisning, for alle gymnasterne i GGIF Gymnastik.
Klokken 11.30 kom Dorthe Brinkmann fra Vestjysk Bank i Grindsted forbi opvisningen, og havde gode nyheder at dele med GGIF Gymnastik.
”I Vestjysk Bank er vi tæt på vores kunder, vi er en del af lokalsamfundet og bakker op hvor vi kan”
”Vi ønsker, at Grindsted og omegn skal være et aktivt og attraktivt sted at bo, og derfor er jeg utroligt glad for at jeg i dag, på vegne af Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasses Støttefond, kan overbringe en gavecheck på 100.000 kr. til indkøb af gymnastikudstyr til det nye Motorik- og Kampsportscenter her i MAGION”
”Det er vores håb, at det vil bidrage til at GGIF Gymnastik får de bedste betingelser for træning, fællesskab og videre udvikling” udtaler Dorthe Brinkmann.
Dorthe Brinkmann overbragte gavechecken til Rikke Kirkegaard, som er formand i GGIF Gymnastik.Gavechecken fra Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasses Støttefond kommer til at bevirke at vi i GGIF Gymnastik blandt andet kan få nogle af de mange springredskaber vi skal bruge i det nye Motorik- og Kampsportscenter. Redskaber udvikler sig nemlig utroligt meget, og det samme gør springerne. De laver flere avancerede spring og rotationer, og derfor må vi også i GGIF Gymnastik ud at investere i det bedste udstyr, så vores springere ikke kommer til skade.
Vi vil i GGIF Gymnastik, gerne sige 100.000 gange tak til Vestjysk Bank for den flotte opbakning til at vi i det nye center kan udvikle vore gymnaster og samtidig minimere deres risiko for skader.
Dorthe Brinkmann og formanden for GGIF Gymnastik Rikke Kirkegaard
Dorthe Brinkmann og Rikke Kirkegaard med et hold af springgymnasterne (Foto; Jette’s Foto)
Så er der godt nyt for alle M/K som elsker Yoga. Efter Påske starter der nye hold op.
Instruktør Rikke Kirkegaard fortæller;
“Jeg glæder mig til at starte nye forår/sommer forløb op efter påske”.
“I forløbene vil jeg tilbyde afvekslende Hatha Yoga for alle (uanset køn og niveau) – og på dage med solskin vil vi tage praksissen udendørs i skoven med fokus på neuro yoga og mindfull Walking”.
Du kan læse mere information om holdene her på hjemmesiden under “Tilmelding til hold” fanen – der er åbent for tilmelding.
Opstart ses nedenfor;
HATHA Yoga M/K Hold 1 Fredage kl. 16:00 – 17:15 (opstart 22/4 – 2022)
HATHA Yoga M/K Hold 2 Onsdage kl. 18:30-19:45 (opstart 20/4 – 2022)
HATHA Yoga M/K Hold 3 Onsdage kl. 16:30 – 17:45 (opstart 20/4 – 2022)
I dag, d. 27/3 2022, kan vi i GGIF Gymnastik endelig afholde vores årlige lokalopvisning, efter at have været lukket ned de sidste 2 år grundet Corona epidemien.
Og sikke en fantastisk start. Glade og smilende gymnaster der strålede ved dagens indmarch. Man kan tydeligt fornemme hvordan vore gymnaster har set frem til endelig at få lov til at vise det de elsker – nemlig deres gymnastik.
De blev modtaget af deres familier, venner, naboer og mange andre som var kommet for at se de dygtige gymnaster.
Da fanerne var blevet præsenteret og nationalsangen sunget, bød formanden for GGIF Gymnastik, Rikke Kirkegaard velkommen til gymnasterne, deres instruktører, og ikke mindst de mange fremmødte publikummer.
GGIF Gymnastik er en fantastisk forening at være frivillig i, og flere har været tilknyttet foreningen i mange år.
Jytte Fruerlund har været tilknyttet i over 40 år, Tina Poulsen og Bodil Nielsen mere end 25 år, Rikke Sivebæk, Pernille Frederiksen og Stine Pedersen mere end 10 år. Disse jubilæer blev markeret med
“Kære alle jubilarer, vi kan slet ikke sige jer et stort nok tak, foreningen kan ikke undvære undervisere og frivillige som jer. Og vi glæder os til mange år fremover sammen med jer. Tak (gaver overrækkes). en gave og flotte ord fra Rikke Kirkegaard”
Herefter blev ordet overgivet til Thomas Jensen fra gymnastikudvalget i GGIF Gymnastik.
I GGIF gymnastik har vi knap 100 frivillige, som på hver sin måde bidrager til at vi kan have gymnastik her i Grindsted. De fortjener alle
en stor tak. Vi har dog nogle som yder en ekstra stor indsats for klubben, dem vil vi hylde i dag. Det er de frivillige i klubben som har indstillet dem.
Vi har et sponsor udvalg som yder en kæmpe indsats for det nye motorikcenter. Udvalget består af Ole Rimmer og Steen Bang.
De har bland andet samlet mange penge ind via GGIF lotteriet, tapas menū for Hotel Hedemarken, GGIF Gin og Rom, Ok brændstof.
Årets rookie
Denne hæder gives til en ny træner/hjælpetræner i GGIF-gymnastik, som har gjort det helt usædvanligt godt i denne sæson.
Hvad kan vi så fortælle om denne person
Årets rookie: Mathias Jørgensen
Energiprisen
Modtageren af energiprisen gives til en person, som har udvist stor energi, og en utrættelig indsats som leder, udvalgsmedlem eller bestyrelsesmedlem.
Hvad kan vi så fortælle om denne person
Energiprisen gives til Jette Vejgaard Morsing
Årets leder
Modtageren af prisen årets leder er aktiv i GGIF-gymnastik, og har gennem en årrække har gjort et særligt stort stykke arbejde som instruktør, holdleder, udvalgsmedlem eller bestyrelsesmedlem.
Hvad kan vi så fortælle om denne person
Årets lederpris går til Petra Hansen
Da priserne til de frivillige var blevet uddelt, fik næstformanden for GGIF Gymnastik John Storgård ordet.
Han kunne berette at der trods Corona epidemien er blevet arbejdet hårdt i baggrunden, i samarbejde med MAGION, for at give gymnasterne bedre vilkår for at udøve gymnastikken.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det nogen gange er svært at få puslespillet til at gå op, når der skal bookes haller til vores gymnaster. Formanden for Grand Prix udvalget, Ellen Egsgaard, fik dog i 2020 den geniale ide at man kunne sætte en foldevæg op i Hal 3, og så ville der pludselig være plads til to hold der kunne træne på samme tid. Dette blev evalueret med bestyrelsen i Magion, og i samarbejde med GGIF Gymnastik blev der etableret en foldevæg. GGIF bidrog med 300.000 kr. til foldevæggen. I og med foldevæggen aldrig rigtigt blev ”indviet” grundet Corona tiden, overrakte Ellen Egsgaard et synligt gavebevis til direktørem af Magion, Henrik Steen Andersen, for at det ikke skal gå ubemærket hen. Beløbet blev reelt skænket 5. november 2021 til MAGION af GGIF Gymnastik som gave til foldevæggen
Næstformanden havde også andre gode nyheder at offentliggøre.
Som mange sikkert har hørt og lagt mærke til, er der gang i nyt byggeri lige udenfor arenaen. Det er det nye Motorik- og kampsportscenter, som vi i GGIF Gymnastik glæder os til at kunne bruge.
Siden John Storgård i 1986 startede som instruktør i GGIF Gymnastik, har udviklingen af redskaber udviklet sig enormt. Mange husker rullemadrasserne og skumredskaberne som var meget fremme i 80’erne. Efterfølgende kom springgravene i gulvene med store skummadrasser og i 1997 kom PE.redskaber med den første air-track. Endvidere er trampoliner blevet tilpasset i løbet af årene, så springerne har de bedste forudsætninger for at udføre deres spring på bedst mulige måde. Som forening kræver det økonomisk meget, men GGIF Gymnastik har fulgt meget godt med tiden. GGIF Gymnastik er også i dag en ”Springsikker forening”, som også kræver at man blandt andet sikkerhedsmæssigt er helt up to date.
Motorik- og kampsportscentret ser nu sin begyndelse, og det er efter mange års arbejde for både arkitekt, Allan Toldvard Pedersen, bestyrelsen i MAGION og GGIF Gymnastik. Desuden blev det valgt at få Bokseklubben og Taekwondo klubben med i projektet, da disse klubbers faciliteter er nedslidte, samt det vil blive et center der vil blive benyttet mere aktivt.
Stor fokus på projektet betyder nu at drømmen bliver en realitet. Vores springhold og Grand Prix hold kræver mere plads end vores børne- og voksenhold, og derfor ser vi frem til at kunne indvie det nye Motorik- og kamsportscenter slut 2022/start 2023????
GGIF Gymnastik er er stolte over at kunne overrække et gavebevis på 700.000 kr. til redskaber til vores gymnaster. Gavebeviset blev overrakt af formanden for springafdelingen, Bettina Mikkelsen, til Henrik Steen Andersen som synligt bevis på vores gode samarbejde med MAGION, som vi håber fortsætter i mange år endnu.
Søndag d. 27/3 går det løs i MAGION – det er endelig tid til opvisninger igen.
Rundt omkring i haller og gymnastiksale, bliver der i øjeblikket trænet på spring, serier, rytmisk gymnastik osv. til den store Lokalopvisning d. 27/3
Det har været et par stille år på grund af Corona pandemien, men endelig må vi få lov til at vise det vi elsker – nemlig gymnastik – til familien, vennerne, naboerne og alle dem der har lyst til at se vores fantastiske gymnaster på gulvet.
Programmet er klar, og vi håber også I er klar på en god dag sammen med os.
Billetter kan købes ved indgangen kontant eller MobilePay
Priser;
Børn 3 – 12 år: 30 kr.
Voksne: 60 kr.
Vi glæder os til at se jer til en fantastisk dag med masser af dygtige gymnaster